Bromatologi var en betegnelse for fødevarevidenskab, der vandt indpas i det danske sprog efter oprettelse i 1971 af uddannelsen til bromatolog, cand.brom., ved KVL, Den Kongelige Vetrinær og Landbohøjskole, se fødevareuddannelser.

Faktaboks

Etymologi

Broma fra græsk for 'mad'.

Fra 1991 forsvandt optag til uddannelse til bromatolog på KVL med oprettelse af uddannelsen til kandidat i fødevarevidenskab, cand.tech.al., som en fælles uddannelse for KVL og Danmarks Tekniske Universitet , DTU, under Levnedsmiddelcenteret, LMC. Betegnelsen bromatologi anvendes derfor i Danmark mest i historisk sammenhæng.

En tilsvarende betegnelse, bromatología, anvendes hyppigt i institutnavne for fødevareinstitutter på universiteter i spansk- og portugisisk-talende lande. Mogens Jul, der var en af initiativtagerne til den danske udddannelse til bromatolog fandt inspiration til uddannelsen til bromatolog gennem faglig kontakt til universiteter i Sydeuropa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig