• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bifidus faktor

Oprindelig forfatter LSki Seneste forfatter Redaktionen

bifidus faktor, vækstfaktor — især til stede i modermælk — for Bifidobacterium bifidum, en bakterie, der med laktose som substrat producerer mælkesyre og eddikesyre. Herved sænkes pH i barnets tarm, og vækst af andre bakterier som fx forrådnelsesbakterier hæmmes. Sukkerarten laktulose tilsættes modermælkserstatninger, da den har effekt som bifidus faktor.

Ordet bifidus kommer af latin bi- og afledn. af findo 'spalte'.

Bifidobacterium bifidum anvendes ved fremstilling af surmælksprodukter. Se også Acidophilus og mejeriteknologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif H. Skibsted: bifidus faktor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46896