Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

antinutritionel

Oprindelig forfatter LSki Seneste forfatter Redaktionen

antinutritionel, om stoffer i levnedsmidler, der begrænser udnyttelsen af levnedsmidlernes næringsstoffer. Visse bønner og sojabønner indeholder proteiner, der hæmmer fordøjelsesenzymet trypsin, hvorved optagelsen af aminosyrer fra proteiner modvirkes. Skaldele af korn indeholder fytin, der binder mineraler (især calcium og zink) og derved nedsætter udnyttelsen af kostens indhold af disse næringsstoffer.

Effekten af antinutritionelle faktorer kan ofte modvirkes under tilberedning af levnedsmidlerne, for bønner ved tilstrækkelig kogning og for klid ved at sikre den nødvendige syrnings- og hævetid for brøddej.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif H. Skibsted: antinutritionel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=38740