Slagteri- og Konserveslaboratoriet, S&K, var et laboratorium under det daværende Landbrugsministerium. Det blev i 1946 udskilt fra Mælkeri- og Slagterilaboratoriet på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. S&Ks opgaver var kvalitetskontrol af kødkonserves og dybfrostvarer samt slagteribranchens daværende charcuterivareordning (Bandolé-mærket).

S&K varetog kontrol af konserves til USA især af kogte dåseskinker samt almen rådgivning om konservesfremstilling. Medarbejdere ved S&K havde fortsat tilknytning til Landbohøjeskolen som undervisere. S&K blev i 1990 lagt ind under Veterinærdirektoratets laboratorium og flyttet til Ringsted, hvor Veterinærdirektoratet laboratorium senere blev en del af Fødevarestyrelsens aktiviteter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig