Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leif Skibsted

Oprindelige forfattere GBer og LSki Seneste forfatter Redaktionen

Leif Skibsted, f. 1947, dansk levnedsmiddelforsker, uddannet cand. pharm., fra 1974 ansat som kemiker ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet), fra 1992 som Danmarks første professor i levnedsmiddelkemi og -fysik. Skibsted har opbygget en internationalt anerkendt forskningsgruppe inden for grundlæggende levnedsmiddelkemi, bl.a. vedrørende frie radikalers og antioxidanters betydning for levnedsmiddelkvalitet. 1991-95 var Skibsted centerleder for KVL Center for Fødevareforskning og har desuden været en af de faglige hovedkræfter bag opbygningen af Levnedsmiddelcenteret. Fra 2004 er Skibsted leder af FOOD, den nationale forskerskole inden for ernærings- og fødevareområdet under Levnedsmiddelcenteret. Skibsted blev i 2003 som den første dansker optaget som akademimedlem i International Academy of Food Science and Technology og er blandt de 10 mest citerede landbrugs- og fødevareforskere i verden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Grete Bertelsen, Leif H. Skibsted: Leif Skibsted i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159997