Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Højmark Jensen

Oprindelige forfattere AxLj og LSki Seneste forfatter Redaktionen

Jørgen Højmark Jensen, f. 1942, dansk civilingeniør, ernærings- og levnedsmiddelspecialist. I 1975 blev han ansat på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, hvor han, senere som lektor, underviste i levnedsmiddellære og levnedsmiddelkonservering og medvirkede til opbygning af undervisningen i human ernæring. 1980-87 var han chef for Levnedsmiddelstyrelsens ernæringsenhed. Han blev vicedirektør i Levnedsmiddelstyrelsen i 1987 og var 1990-2002 direktør for Levnedsmiddelkontrollen i København. Højmark Jensen har præget debatten om ernæring og bidraget til moderniseringen og synliggørelsen af den danske levnedsmiddelkontrol; som direktør for Levnedsmiddelkontrollen i København påbegyndte han i 1997 offentliggørelse af resultatet af kontrolbesøg i restaurationskøkkener, pizzeriaer o.l.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Axel Ljungquist, Leif H. Skibsted: Jørgen Højmark Jensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101125