Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Børge K. Mortensen

Oprindelig forfatter LSki Seneste forfatter Redaktionen

Børge K. Mortensen, Børge Kristian Mortensen, f. 1940, dansk mejeriingeniør, fra 1966 ansat ved Statens Forsøgsmejeri, Hillerød, 1976-82 afdelingsleder ved Smørafdelingen og fra 1982 til institutionens lukning i 1990 forstander. I 1990 blev han centerchef for MD Foods Udviklingscenter i Brabrand og i 1998 forsknings- og teknologichef for MD Foods og fik herigennem afgørende indflydelse på udviklingen af nye danske mejeriprodukter, ligesom han fra 1997 blev tilknyttet Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet) som adjungeret professor. Mortensen har siden 1974 været medlem af ekspertgrupper under International Dairy Federation. I 1993 tildeltes han the Gold Medal of the British Society of Dairy Technology, og i 2001 blev han tildelt dansk mejeribrugs fornemste hædersbevisning, Segelcke-medaljen. Den er blevet uddelt blot 16 gange siden 1901.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif H. Skibsted: Børge K. Mortensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127703