Bolsjer er en form for slik, hvis hovedbestanddel er sukker. Sukkeret opvarmes til 160-170 °C, tilsættes smags- og farvestoffer og formes til en lang pølse. Denne klippes i mindre stykker med en saks eller formes yderligere på maskine. Fremstilling af bolsjer o.l. kendes, fra sukkeret kom til Europa i 1100-tallet.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet bolsje kommer fra nedertysk boltje 'lille kugle', vist en omdannelse af buntje, diminutiv af fransk bonbon.
- Også kendt som
-
bonbon, brystsukker, drop
I Danmark var det i begyndelsen hofapotekeren og siden andre apotekere, der fremstillede bolsjer for at gøre medicin mere velsmagende. I løbet af 1700-tallet overtog sukkerbagerne gradvis fremstillingen. Efter Næringsfrihedsloven af 1857 oprettedes stadig flere sukkervarefabrikker i København og de større provinsbyer, og fremstillingen fik industriel karakter.
Af ældre bolsjetyper kan nævnes altheabolsjer med smag af læge-stokrose, maltbolsjer med maltekstrakt og kongen af Danmark-bolsjer med smag af anis og lakrids. De fik navn efter brystdråber, som Christian 5.s livlæge fremstillede i 1600-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.