Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Slik

Oprindelig forfatter LFlo Seneste forfatter Redaktionen

Slik. I en tv-reklame fra 1997 udvikler og tester den danske slikfabrikant BonBons to skøre professorer Bon og Bon nye slikvarianter i deres underjordiske laboratorium under sloganet Det er ingen spøg at lave verdens sjoveste slik.

Slik. I en tv-reklame fra 1997 udvikler og tester den danske slikfabrikant BonBons to skøre professorer Bon og Bon nye slikvarianter i deres underjordiske laboratorium under sloganet Det er ingen spøg at lave verdens sjoveste slik.

Slik, konfekture, nydelsesmiddel, der kan stille lækkersult eller bruges som trøst, belønning, stimulans eller gave. Hovedgrupperne er chokolade, bolsjer, karamel, lakrids, vingummi, tyggegummi og flødeboller. Brugen og smagen er kulturelt bestemt, men over næsten hele verden er den søde smag populær; i Danmark er fx stærk lakrids og bolcher populært, mens frugtsmag er mest udbredt i Sydeuropa. Slikkets udformning og smag afhænger af, hvilke råvarer man har og har haft til rådighed.

Ordet slik er afledt af verb. slikke, af mnty. slicken 'slikke, gnaske i'.

Søde sager kan også findes i naturen i form af bær, frugt, honning og blomster; tidligere var det således almindeligt, at børn i Danmark sugede nektar fra forskellige blomster som fx kaprifolie, torskemund, kodriver, syren og tallerkensmækker; også døvnælde, kaldet sukkernælde eller sukkerurt, er blevet brugt. Tørret frugt som æble og pære kunne ligeledes være slik. I oldtid og middelalder anvendtes honning fra vilde bier eller stader som sødemiddel. Langt op i 1900-t. var honning eller en stump bivoks en form for slik, især for børn på landet. Se også kandis og is.

Læs mere om forskellige typer slik i underemnerne herunder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lene Floris: Slik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161122