Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gæstgiveri

Oprindelige forfattere Boyh og JHan Seneste forfatter Redaktionen

gæstgiveri, dels den virksomhed at beværte og tilbyde overnatning til fremmede (drive kro, hotel), dels det sted, hvor dette foregår. I nutiden bruges ordet i almindelighed om mindre og lidt gammeldags kroer.

I middelalderens Danmark bar gæstgiveriet et ufrivilligt præg, idet bønderne ikke kunne undslå sig for at sørge for husly, når kongen med sit følge rejste land og rige rundt (se gæsteri), ligesom klostrene mere eller mindre frivilligt tilbød almindelige vejfarende tag over hovedet. For at komme det tiltagende "voldgæsteri" til livs bestemte kong Erik 5. Klipping i 1283, at der skulle oprettes herberger over hele landet, og i 1396 forordnede dronning Margrete 1., at der højst måtte være 4 mil, ca. 30 km, mellem disse kroer. En egentlig lovgivning om gæstgiveri kom dog først i 1695 med Christian 5.s forordning om offentlige herberger og værtshuse. Betegnelsen herberg anvendtes om byernes gæstgiverier helt frem til slutningen af 1700-t., da en gæstgivergård i København for første gang kaldte sig hotel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else-Marie Boyhus, Jørgen Hansen: gæstgiveri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87609