Bistroer er ofte små, enkelt indrettede restauranter med afslappet og hyggelig atmosfære. Menuen er ofte begrænset, og det giver kokken mulighed for at fokusere på kvalitet frem for kvantitet. Retterne er ofte enkle, ærlige og gode. Udover et menukort har mange bistroer en tavle med flere retter, der kun serveres samme dag eller i en kortere periode.
Bistroer stammer fra Frankrig, hvor der typisk serveres rustikke franske retter. Bistroernes popularitet er vokset i de senere år, sandsynligvis fordi flere og flere er glade for afslappede måltider (casual dining) med ordentlig mad.
Bistroer serverer typisk en række fransk-inspirerede retter, såsom salater, suppe, postejer, æggeretter, gryderetter og brød. Ofte er der fokus på sæsonens udbud af råvarer.
Udover de klassiske franske ofte tunge retter er der kommet flere lettere fiske- og grøntsagsretter på menuen.
Forskellen mellem spisestederne bistro og brasserie er uklar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.