Den Røde Cottage er en gourmetrestaurant i Klampenborg mellem Øresundskysten og Dyrehaven. Råvarerne stammer bl.a. fra den omgivende natur, eksempelvis bær fra skoven. Den Røde Cottage havde en michelinstjerne i perioden 2012-2017.

Bygningen, der er tegnet af Gottlieb Bindesbøll i 1844, blev opført i et plantageområde og oprindelig brugt som feriebolig for badegæster. I 1937 overtog staten bygningen, som herefter blev brugt som skovløberhus. Først i 1996 blev der indrettet en restaurant i den fredede bygning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig