Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A Porta

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter MHansen

A Porta, tidligere spisested i København på hjørnet af Kongens Nytorv og Lille Kongensgade. Stedet åbnede i 1792 som konditori, men i 1857 omdannede schweizeren Stephan a Porta stedet til en restaurant. Senere fungerede A Porta også som natklub. Med sin placering over for Det Kongelige Teater var stedet populært blandt skuespillere og kunstnere.

Efter en nedgangsperiode blev A Porta i 1999 renoveret og bragt tilbage til sit udseende fra 1850'erne. I 2012 gik A Porta konkurs, og lokalerne blev overtaget af fastfoodkæden McDonald's.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
A Porta i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=477572