Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

safran

Oprindelig forfatter HCJ Seneste forfatter Redaktionen

Safran.

Safran.

safran, gult krydderi og farvestof, der stammer fra den tørrede, tredelte griffel fra safrankrokus. Til 1 kg safran bruges 75.000-100.000 blomster, som håndplukkes; safran er derfor et meget dyrt krydderi, som i oldtiden fik en særlig status, idet det anvendtes som kostbar gave, som medicin og som krydderi. I Nordeuropa har man brugt safran siden først i 1400-t.

I dag dyrkes safrankrokus især i Spanien, Iran og Indien, og safran anvendes til krydring og farvning af fx konfekt, bagværk, risretter og bouillabaisse. Se også krydderier.

Annonce

Ordet kommer via italiensk eller fransk fra arabisk zafarān.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Chr. Johansen: safran i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154354