Taleggio, blød, rødkitost fra Norditalien. Den stammer oprindelig fra Lombardiet, men produceres også i andre italienske regioner. Taleggio fremstilles af komælk; lagringen foregik oprindelig i grotter, men sker nu hovedsagelig i lagringskældre med høj luftfugtighed. Lagringen varer ca. 40 dage. Ostemassen kommes inden i kvadratiske forme. Smagen er let saltet, og den kan bruges som dessertost.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.