• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

feta

Oprindelige forfattere HBC og LVis Seneste forfatter Redaktionen

Feta. Mejerist i færd med at udtage kvalitetsprøver af fetaost i 16 kilos dåser til eksport til Mellemøsten. Danmark er verdens største eksportør af fetaost. Fotografi fra 1992.

Feta. Mejerist i færd med at udtage kvalitetsprøver af fetaost i 16 kilos dåser til eksport til Mellemøsten. Danmark er verdens største eksportør af fetaost. Fotografi fra 1992.

feta, saltet friskost fra Balkanområdet opr. baseret på fåremælk. I dag anvendes ofte gedemælk blandet med ko- eller fåremælk; i Danmark, der er hovedleverandør til Balkanlandene og det nære Østen, produceres osten hovedsagelig af komælk. Feta modnes i kraftig saltlage (45%), har et fedtindhold på 30-60% og en lang holdbarhed.

En strid mellem Grækenland og Danmark om retten til navnet feta førte i 2002 til, at EUs Ministerråd vedtog EU-Kommissionens forslag om, at feta beskyttes som en græsk oprindelsesbetegnelse. Danskproduceret feta må således ikke sælges under navnet feta inden for EU; der blev dog vedtaget en overgangsperiode på fem år. Fra 2007 bliver dansk feta bl.a. solgt under betegnelserne salatost, salattern og white cheese. EU aftager ca. 40% af den danske fetaeksport på i alt 25.000 t.

Annonce

Ordet er græsk, af italiensk fetta 'skive, stykke'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Brønnum Carlsen, L. Vistrup: feta i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75401