Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Crêpes med ost og forårsløg

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Bodil Hammer

Crêpes med ost og forårsløg, raffineret ret på brunch-bordet, her til 4 personer.

Ingredienser

90 g (11⁄2 dl) hvedemel
1⁄2 tsk salt
11⁄2 tsk paprika
1 æg
2 dl mælk
1 spsk olivenolie
1⁄2 tsk tørret timian
1⁄2 tsk olie til stegning
Fyld
11⁄2 tsk olivenolie
1 fed hvidløg, finthakket
8-9 forårsløg, skåret i 2 1⁄2 cm lange stykker
1⁄2 tsk tørret timian
friskkværnet sort peber
1⁄2 tsk salt
175 g hytteost
11⁄2 dl yoghurt naturel
2 spsk frisk revet parmesanost

Fremgangsmåde

Crepes med forårsløg og ost.

Crepes med forårsløg og ost.

Bland mel, salt og paprika i en skål. I en anden skål piskes æg, mælk, olivenolie og timian sammen. Pisk melblandingen i. Lad dejen hvile 1 time. Opvarm olie og svits hvidløg, forårsløg, timian, peber og salt ca. 4-5 min. Kom det i en skål. Kom hytteost, yoghurt og parmesanost i en blender eller foodprocessor og purér i 2 min. Tilsæt forårsløg-blandingen og bland godt.
Varm en pande op, til den er jævnt varm. Hæld lidt olie på. Hæld lidt dej på panden. Begynd ved pandeskaftet og drej panden, så dejen fordeler sig. Pandekagen skal være meget tynd. Bag den ved jævn varme, til den er lysebrun og stiv. Vend den med en paletkniv og bag den færdig. Varm ovnen op til 200°. Læg 3-4 spsk af osteblandingen på en crêpe. Fold den sammen til en pakke: Fold først den nederste del op, så den øverste ned over, den højre mod midten, og den venstre ind over denne. Gentag processen til alle pandekager er fyldt og læg dem efterhåndeni et smurt ovnfast fad med sammenføjningen nedad. Bag dem 8-10 min. eller indtil de er sprøde og servér straks.

Opskriften stammer fra kogebogsserien Spis godt: Brunch. Gyldendal, 2007.

Annonce

Se også de mange andre opskrifter i Den Store Danske.

Template:GDK