Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Øllebrød

Oprindelig forfatter Cliff Hansen Seneste forfatter Redaktionen

Øllebrød, klassisk morgenmad, hvis hovedingrediens er rugbrød. Portionen svarer til 4 personer.

Ingredienser

275 g mørkt rugbrød uden kerner (gerne lidt tørt)
7-8 dl vand
1 lille strimmel citronskal
2 dl hvidtøl
ca. 1 dl sukker eller brun farin
salt
2 dl iskold piskefløde

Fremgangsmåde

Skær skorpen af rugbrødet. Skær krummen i grove terninger, kom dem i en gryde, og hæld vand på, til det dækker. Lad det udbløde til dagen efter.
Bring langsomt rugbrød og vand i kog, og lad det simre under omrøring, til det er jævnt. Tilsæt citronskal, øl og sukker, og kog øllebrøden op. Smag den til, fjern citronskal, og server med fløde eller meget let pisket
flødeskum.

Tip: Hvis øllebrøden skal være helt glat, kan den enten blendes eller passeres gennem en sigte.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Cliff Hansen: Øllebrød i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=218331