• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

risalamande

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

risalamande, den klassiske juledessert, der serveres sammen med kirsebærsauce eller orangesauce. Portionen her er til 6 personer.

Risalamande.

Risalamande.

Ingredienser

80 g grødris
2 dl vand
6 dl sødmælk
1 flækket stang vanilje
75-100 g smuttede hakkede mandler
1 hel mandel
2-3 spsk sukker
4 dl piskefløde kirsebærsauce eller orangesauce

Fremgangsmåde

Kog grøden dagen før. Bring vand og mælk i kog i en tykbundet gryde. Tilsat ris og vanilje, og lad det småkoge under låg ca. 50 min., til grøden er jævn. Rør i grøden af og til og smag til med en anelse salt. Afkøl grøden.
Pisk fløden til skum og vend den i grøden sammen med mandler, også den hele mandel. Smag desserten til med sukker og hæld den i en skål. Stil risalaamanden i køleskabet til den skal serveres sammen med kirsebærsauce eller orangesauce.

Tip: Husk, at der skal en hel mandel i juleaften, og at det udløser en mandelgave.

Et alternativ til risalamande kan være romfromage med mandler.

Annonce

Opskriften stammer fra kogebogsserien Spis godt Julemad. Gyldendal, 2006.

Referér til denne tekst ved at skrive:
risalamande i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=245641