• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lammekølle provençale

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Lammekølle provençale.

Lammekølle provençale.

Lammekølle provençale, lækker lammekølle inspireret af Sydfrankrig, her til 6 personer.

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver på ca. 1⁄2 cm. Pil og hak hvidløg. Læg de skivede kartofler i et smurt ovnfast fad eller bradepande. Knus tomaterne med en gaffel og bland dem med kartoflerne sammen med salt, peber, hvidløg og hakket persille.

Ingredienser
1 lammekølle på 1 1⁄2-1 3⁄4 kg
11⁄2 kg kartofler
1 dåse flåede tomater
2 fed hvidløg
1 bdt persille
3-4 dl bouillon
salt, peber
1 spsk olivenolie

Hæld bouillon i fadet (bradepanden) så kartoflerne lige er dækket. Gnid lammekøllen med olie, salt og peber. Læg den oven på kartoflerne med undersiden opad. Steg køllen ca. 1 1⁄4 -1 1⁄2 time ved 160°, til centrumtemperaturen er 63-65°. Efter 45 min. vendes køllen, så den steger gyldenbrun på oversiden.

Annonce

Opskriften stammer fra kogebogsserien Let og lækkert Middelhavsmad, Gyldendal 2004. Se også de øvrige opskrifter i Den Store Danske.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lammekølle provençale i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=239842