• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andebryst med blåbær

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Andebryst med blåbær og en lille æble/nøddesalt til..

Andebryst med blåbær og en lille æble/nøddesalt til..

Andebryst med blåbær, til 4 personer

Ingredienser

2 andebryst à 300 g

salt, peber
1 skalotteløg
11⁄2 spsk olie
3 dl hønsesuppe eller bouillon
75 g blåbær
2 tsk æblegelé
1 tsk balsamicoeddike
salt, peber
1 tsk majsstivelse
1 spsk vand
2-3 æbler
50 g hakkede hasselnødder
20 g smør
TILBEHØR
kartofler
ristede østershatte

Fremgangsmåde

Snit andebrystskindet og krydr med salt og peber. Læg andebrystet i en lille smurt bradepande. Stil bradepanden i ovnen ved 225° ca. 20 min. Lad kødet trække under alufolie, 15-20 min. Skær kødet i tynde skrå skiver.
Sauce: Hak løget og svits det kort i olie. Tilsæt suppe og kog det sammen 3-4 min. Kom blåbær, gelé og eddike i. Kog det sammen 1 min. Udrør majsstivelsen i lidt vand og rør det i. Kog kort igennem og smag til med salt og peber.
Skær æblerne i både og vend dem i hakkede nødder. Steg dem gyldne
på en pande i smør. Server dem til kød og blåbærsauce.

Tip: Man kan også vælge at pandestege andebryst. Snit andebrystskindet og krydr med salt og peber. Brun først skindsiden, så noget af fedtet smelter af. Brun den anden side og steg herefter videre ved svag varme 15-18 min. Vend kødet flere gange. Lad det hvile under alufolie 15-20 min. Skær i tynde skrå skiver.

Annonce

Opskriften stammer fra kogebogsserien Let og lækkert: Fjerkræ. Gyldendal, 2003. Se også de mange andre opskrifter i Den Store Danske.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Andebryst med blåbær i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=245144