Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wiener-omelet

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Wiener-omelet.

Wiener-omelet.

Wiener-omelet, elegant sommerdessert.

Fremgangsmåde

Varm ovnen op til 200°. Del æggene og pisk hviderne helt stive. drys halvdelen af sukkeret i og pisk hele tiden. Tilsæt derefter resten af sukkeret og pisk endnu et par tag, før æggeblommer og reven citronskal vendes i.

Ingredienser
3 æg
125 g sukker
reven skal af ½ citron
60 g kartoffelmel
1 spsk hvedemel
2 tsk bagepulver
Fyld
3 dl piskefløde
500 g jordbær, hindbær,
solbær, ribs
2‑3 spsk flormelis

Kartoffelmel, hvedemel og bagepulver blandes, sigtes og vendes i med lette tag. Hæld dejen ud på en plade beklædt med bagepapir, og bred den ud i en stor rund kage. Bages på næstnederste rille i 8-10 min.
Vendes ud på sukkerdrysset papir, og foldes efter et øjeblik sammen som en omelet omkring sammenfoldet køkkenrulle; så undgår man, at kagen knækker. De rensede bær røres med lidt sukker, alt efter modenhed
og sødme. Fløden piskes til skum. Fjern papiret og fyld omeletten med flødeskum og bær. Sigt med flormelis kort før serveringen.

Opskriften stammer fra Spis godt Suppe, Gyldendal 2009. Se også de mange andre opskrifter i Den Store Danske.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Wiener-omelet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=268797