Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hvedeknopper

Oprindelig forfatter Bodil Hammer Seneste forfatter Redaktionen

Hvedeknopper.

Hvedeknopper.

hvedeknopper, speciel dansk tradition op til store bededag. Der bliver 12 stk af portionen.

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 3 dl vand, lunkent
  • 25 g gær (1/2 pakke)
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • ca. 500 g hvedemel

Fremgangsmåde

Bland mel med sukker og salt i dejfadet. Skær smør i mindre stykker, og findel det i blandingen til en grynet masse. Rør gæren glat med halvdelen af vandet. Kom resten i, og hæld det i fadet. Rør dejen sammen, og ælt den blank og smidig. Tag dejen ud på bordet, og del den i 12 lige store dele. Trilles til boller, der sættes tæt sammen i en lille bageplade foret med bagepapir. Det er vigtigt, at bollerne ligger tæt, så de danner den rette facon (firkanter) ved hævningen. Lad bollerne hæve til det dobbelte, tildækket og lunt. Bages på næstnederste rille i forvarmet ovn ved 225º i ca. 25 min. Afkøl på rist. Skæres igennem og ristes i ovnen med den overskårne side opad i 10 min. ved 250º.

Opskrift fra Gyldendals bagebog side 112.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Hammer: hvedeknopper i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=219211