Culotte er en kødudskæring hentet helt tilbage på oksen, mellem halestykke og tyksteg. Tidligere hed stykket skjoldningen og var ikke specielt værdsat. Bedre modningsforhold og yngre dyr har gjort culotten nemmere at mørne, og den steges nu ofte hel eller skivet som bøf. Culotten vejer almindeligvis mellem 900 og 1500 g.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er fransk med betydningen 'knæbukser', afledn. af cul 'bagdel', lat. culus.

Betegnelsen bruges nu også om kød fra gris, kalv eller lam, tilmed kalkun.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig