Thomas Rode er en dansk gourmetkok og kogebogsskribent.
Thomas Rode
Faktaboks
- Født
- 1968
Læretid og tidlig karriere
Thomas Rode var kokkeelev forskellige steder i Sønderjylland bl.a. på ›Grand‹ i Aabenraa, hvorfra han afsluttede sin kokkeuddannelse med bronzemedalje og flidspræmie.
Fra 1990-1992 var han kok og souschef på ›Chez Paul‹ i Flensborg og i 1993 stegekok i ›Lebzelter Obauer‹ i Salzburg. Fra 1993-1995 var Thomas Rode souschef på ›Fakkelgården‹. Her vandt han tre gange sølv ved konkurrencen Årets kok.
Falsled Kro og Kong Hans Kælder
Thomas Rode var fra 1995-1996 souschef på Falsled Kro og blev herefter køkkenchef på restauranten Kong Hans Kælder i København. I 2014 stoppede han hos Kong Hans for at koncentrere sig om stenalderkost, også kaldet palæokost, som han formidler sin viden om gennem bl.a. bøger og foredrag.
Kogebøger
Thomas Rode har bl.a. skrevet En Kogebog – opskrifter fra restaurant Kong Hans’ Kælder, Stenalderkost: palæo-opskrifter til det moderne menneske (2012) og Palæo: stenalderkost & træning (2013).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.