Faktaboks

Lilian Kaufmann
Født
7. juni 1928
Død
3. januar 1997

Lilian Kaufmann var en dansk gastronom og forfatter. Lilian Kaufmann virkede 1964-78 ved månedsmagasinet Bo Bedre, hvor hun formidlede kogekunst og gastronomisk kultur på en lettilgængelig måde.

For Bo Bedre skrev hun en bagebog (1966), en kogebog om fremmed mad (1968) og en gæstekogebog (1977).

Fra 1979 og til sin død var hun columnist ved Politiken. Hun havde fingeren på pulsen og var samtidig dybt forankret i traditionen, hun slog ned på letkøbthed og smartness, praktiserede en frodig usnobbethed og tilførte området kultur og dannelse.

Bredden ses i hendes redaktion af storværket Det store danske madleksikon, 1987-90. I 1985 redigerede hun I køkkenet med Danmarks bedste kokke, og i 1983 udkom Til bords med Lilian Kaufmann. Hun var 1974-84 en meget aktiv sekretær i Det Danske Gastronomiske Akademi.

Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig