Faktaboks

Madam Mangor
Født
1781
Død
1865

Madam Mangor formidlede jævn, borgerlig mad på en måde, som alle kunne forstå. Fotografi fra 1860'erne.

.

Madam Mangor, egl. Anna Marie Mangor, 1781-1865, dansk kogebogsforfatter. Madam Mangor udgav i 1837 Kogebog for smaa Husholdninger, i 1840 Syltebog for smaa Husholdninger og i 1841 en fortsættelse af kogebogen. Bøgerne blev senere samlet og udkom frem til 1910 i mange oplag.

Madam Mangors værk har ingen teoretiske tilgange; det er skabt ud fra praksis, gennemprøvet og nøjagtigt med angivelse af mål og vægt. Det er gennembruddet for kogebøger skrevet til den forudsætningsløse, og det dækkede et stort behov i en periode præget af opbrud og vandringer fra land til by. Hun udgav senere bl.a. en børnebog og i 1864 Kogebog for Soldater i Felten.

Se også kogebog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig