Jan Hurtigkarl, f. 16.7.1949, dansk køkkenchef og restauratør, uddannet ved SAS-hotellet, København, og Hotel Ritz, Paris. Han har modtaget adskillige hædersbevisninger. 1972-79 var han køkkenchef på faderen, Roy Hurtigkarls (1927-2001) restaurant Gastronomique i Haveselskabets Have, Frederiksberg, 1979-87 restauratør ved Les Étoiles, København. 1989-2007 var Jan Hurtigkarl restauratør ved og køkkenchef på Jan Hurtigkarl & Co., Ålsgårde. Her udviklede han et meget personligt, opfindsomt, globalt fusionskøkken tematiseret omkring en ny fremmed region hver sæson. I 2008 åbnede han restauranten Mielcke og Hurtigkarl i Haveselskabets Have. Jan Hurtigkarl deltog i TV-Køkkenet 1975-80.
Jan Hurtigkarl
Faktaboks
Jan Hurtigkarl
- Født
- 16. juli 1949
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.