Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Menon

Oprindelig forfatter Boyh Seneste forfatter Redaktionen

Menon, pseudonym for ukendt fransk kok og kogebogsforfatter (virksom ca. 1730-60); en af nøglepersonerne i forfinelsen af det franske køkken i 1740'erne. Menon lancerede begrebet nouvelle cuisine, der stod for forenkling, intensivering og klarhed. Hans Les Soupers de la cour (1755) er det sidste store værk om hoffets kogekunst, og La Cuisinière bourgoise (1746) den første kogebog, der overfører det aristokratiske køkken til det borgerlige miljø. Den blev optrykt talrige gange langt op i det følgende århundrede og blev grundbog for de mange kokke, der frigjort fra fyrstehusene foldede sig ud i det fremvoksende restaurationsliv. Se også kogebog.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else-Marie Boyhus: Menon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124161