Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marie Antoine Carême

Oprindelig forfatter JFak Seneste forfatter Redaktionen

Marie Antoine Carême, Antonin, 1783-1833, fransk kok, konditor og skribent; central figur i udviklingen af den finere kogekunst (haute cuisine). Carême tjente 12 år som køkkenchef hos Talleyrand, senere ved hofferne i London, Sankt Petersborg og Wien. Han udviklede en køkkenkultur præget af retter med komplicerede tilberedninger og kostbare garniturer, præsenteret i prangende bordopsatser i overensstemmelse med periodens krav om fyrstelig pomp.

Carêmes indflydelse strakte sig til udvikling af redskaber, køkkenindretning, kokkenes uniform og uddannelse samt fagets status i samfundet. Hans bøger er en systematiserende dokumentation af kogekunstens udvikling gennem en 100-årig periode; hovedværket er L'Art de la cuisine française au XIXe siècle (1833).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Fakstorp: Marie Antoine Carême i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54426