Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

César Ritz

Oprindelig forfatter JFak Seneste forfatter Redaktionen

César Ritz, 1850-1918, schweizisk hotelmand, der trods sin beskedne uddannelse arbejdede sig op gennem faget og i 1877 blev direktør for det store Grand Hôtel i Monte Carlo, hvor han indledte et årelangt samarbejde med køkkenchefen Auguste Escoffier.

César Ritz skabte et niveau af uhørt luksus i betjening, indretning og komfort i sine etablissementer og indførte i hotelrestauranterne servering à la carte ved små borde i stedet for den faste menu ved fællesborde (table d'hôte).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Fakstorp: César Ritz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151908