Maté, opkvikkende te, der i Paraguay og Brasilien, men især Argentina fremstilles af bladene af matébusken, Ilex paraguayensis, og andre arter af samme slægt i kristtornfamilien. Teen, der nærmest smager som almindelig te (Camellia sinensis), drikkes traditionelt af en lille kalabas.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer via spansk mate fra det indianske sprog quechua mati 'drikkekar, kalabas'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.