Kam er den lange rygmuskel hos svin, kalv, lam og vildt, der hæfter til rygbenet og ribbenene. Kammen har fedtbræmme, hos svin svær på oversiden.
Kam udskæres af den midterste del af ryggen. Hos får udskæres kamstykket mellem hals og nyrestykke. Hos kalv ligger kamstykket mellem halskam og nyrestykke, mens svinekam skæres fra nakkekam til mørbradklods.
Kamstykkerne anvendes til stege eller udskæres til koteletter. Svinekam anvendes tillige sprængt og røget til hamburgerryg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.