frikadelle

Frikadelle er en stegt kødbolle af rørt fars med sprød skorpe, ofte lavet af halvt flæsk og halvt kalv. Frikadeller serveres traditionelt med kartofler, brun sovs og surt eller med stuvet hvidkål. De opfattes ofte som en dansk nationalret, men typen genfindes i mange andre landes køkkener.

Frikadelle er via Tyskland kommet til os fra Italien, her er fritella en slags æbleskive, men nok så vigtigt er, at ordet kommer af fritta, noget der er stegt. Det, der karakteriserer en frikadelle, er således ikke hvad den er lavet af, men at den er stegt. Farsen kan således være af kød, fugle, fisk eller grønsager – fx kartofler.

Stegte boller af kødfars mødes i de fleste køkkener under forskellige navne: mellemøstens kofta, de tyrkiske köfte, franske boulettes, engelske meatballs og svenskernes köttbuller. Navnet frikadelle til en stegt kødbolle findes derimod alene på dansk og tysk.

I Danmark mødes navnet frikadelle første gang i begyndelsen af 1700-tallet, ikke som en selvstændig ret, men som garniture i forskellige komplicerede retter fx forloren skildpadde. Frikadellens selvstændiggørelse fandt sted i løbet af 1800-tallet i takt med kødhakkemaskinens indførelse. Frem til omkring 1900 blev frikadeller, hvis der var tale om fars af råt kød, lavet af okse, kalv, lam eller høns. Først med andelssvineslagterierne og slagteriudsalgene i begyndelsen af det 20. århundrede blev fersk svinekød en dagligvare og frikadellefars af flæske- og kalvekød det almindeligt.