Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pølser

Oprindelig forfatter BiSka Seneste forfatter Redaktionen

Pølser. Pølsehylstre kan være af plastic, lærred eller naturtarm afhængigt af pølsetype og fremstillingsmetode. På fotografiet, som er fra 1999, ses slagteriarbejdere ved en automatisk afdrejer i færd med at stoppe pølsefars i naturtarm.

Pølser. Pølsehylstre kan være af plastic, lærred eller naturtarm afhængigt af pølsetype og fremstillingsmetode. På fotografiet, som er fra 1999, ses slagteriarbejdere ved en automatisk afdrejer i færd med at stoppe pølsefars i naturtarm.

pølser, aflange hylstre, oftest af renset tarm fra lam, svin eller okse, stoppet med en fars af hakket kød, fedt, krydderier m.m. Pølsehylstre laves også af plastic og lærred.

Pølser fås rå, fx medisterpølse, let varmrøgede, fx wienerpølse (bayersk pølse), samt saltede, tørrede og koldrøgede, fx spegepølse. I Sydeuropa saltes og tørres denne type pølse, men røges ikke. Rå pølse tilberedes ved kogning og eventuelt stegning, den letrøgede koges, steges eller grilles, mens pølse af spegepølsetypen normalt spises i skiver til eller på brød; en del pølser af denne type importeres fra udlandet. Uden for definitionen falder rullepølse.

Pølsefars fremstilles oftest af kød fra svin, okse eller lam, men pølser af fjerkræ og vildt forekommer også. Desuden findes særlige varianter med indmad som fx tunge, lever, kallun, lunge og blod. I modsætning til tidligere, hvor pølser kun indeholdt kød, fedt og krydderier, har man fra midten af 1900-t. ofte tilsat en række stoffer som fyld, fx sojaprotein, mel og vand. Nogle pølser blev fremstillet med så mange tilsætningsstoffer, at de knap indeholdt kød, men fra slutningen af 1990'erne blev det igen almindeligt, at pølser udelukkende indeholder kød, fedt og krydderier. De fleste pølser af spegepølsetypen har en rødlig farve, da visse typer af den salt, der anvendes ved konservering, indeholder nitrit (se nitritsaltning), som hæmmer bakterievækst og gør kødet rødt; nogle pølser tilsættes dog også rød farve.

Annonce

Forskellige pølser.

Forskellige pølser.

Pølser kendes fra det meste af verden og har deres oprindelse i Nordeuropa i tidlig middelalder eller måske endda før. Indtil sidst i 1800-t. foregik slagtning kun om efteråret, og kødet måtte derfor konserveres. De store reelle stykker blev saltet, mens alt småkød og tarme gik til pølsefremstilling. Der har formodentlig eksisteret mange pølsetyper i Danmark ligesom i andre lande, men de fleste forsvandt med andelsbevægelsens rationalisering af landbruget og dets produktion.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bi Skaarup: pølser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147555