Grønlangkål.

.

Grønlangkål er en dansk madret bestående af ribbede, blancherede kålblade, der hakkes fint og tilsættes en hvid, opbagt sauce krydret med muskatnød; visse steder i landet, fx Sønderjylland, koges kålen dog i bouillon og tilsættes ikke mælkesauce.

Grønlangkål serveres med sukkerbrunede kartofler til kogt røget kød eller flæsk og pølse. Oprindeligt var langkål stuvet, men ikke hakket kål. Det er imidlertid for længst glemt, og nu bruges ordet alene om grønkålsretten. Den gamle betydning er dog bevaret i talemåden "løjer og langkål".

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig