Hveder
Karakteristisk for hvederne er, at de formede boller sættes tæt på bagepladen, således at de under bagningen hæver sammen.
Af //Ritzau Scanpix.

Hveder er hvedeboller med smag af kardemomme. De serveres overskåret, ristet og med et godt lag smør eller margarine. Traditionelt er hveden blevet spist ved forskellige festlige anledninger, fx til jul, men i dag forbindes den med store bededag.

Faktaboks

Også kendt som

hvedeknopper

Da al handel tidligere var forbudt på store bededag, har man traditionelt købt hvederne dagen før og spist de lunede boller, når man store bededag kom hjem fra kirken.

I dag kan man i tiden frem mod dagen købe hveder hos alle bagere. De bliver som regel tilberedt af en gærdej, men i de senere år har forskellige mikrobagerier forsøgt sig med surdej.

Hvad er en hvede?

Livets og årstidens fester er i dansk kultur almindeligvis markeret af en særlig fin servering. Før industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet blev hvedemel betragtet som særlig fint, hvilket illustreres af det gamle mundheld ”Hvor rugen er den nødvendigste er hveden den festligste”. Betegnelsen for bagværk bagt med hvede var ofte ”hvede” eller ”kage”, og deraf denne hvedebolles navn.

Hvederne er symbol på store bededag

Store bededag blev i 1686 indført af biskop over Sjælland, Hans Bagger, under betegnelsen ”Ekstraordinær almindelig bededag”. Den blev indvarslet med klokkeringning klokken 18 dagen før den fjerde fredag efter påske. Med ringningen lukkede man landet ned, og der var dermed hverken handel eller udskænkning denne aften. Det sikrede, at alle kunne møde frisk og ædruelig til gudstjeneste på selve dagen. Hvederne skulle derfor købes før kl. 18, og aftenen brugte man med familien.

Længe efter at kravet om nedlukning og faste er ophørt, symboliserer hvederne stadig denne store bededag.

På Store Bededag skulle man faste

Store bededag var ligeledes forbundet med faste, og det var ikke tilladt at spise fra ringningen klokken 18 dagen før, til kirkeklokkerne på store bededag ringede efter gudstjeneste sent om eftermiddagen. Og så kunne man let og hurtigt lune hvederne og servere dem, når alle kom meget sultne hjem fra dagens lange gudstjenester.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig