Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kassava

Oprindelig forfatter Boyh Seneste forfatter Redaktionen

kassava, stivelse udvundet af maniokplanten. Det meste af rodknoldenes mælkesaft fjernes, de skæres i skiver og tørres, hvorefter de males til mel, der dels bruges til gryn med handelsnavnet tapioka, dels til stivelse, der bl.a. går under navnene kassava og arrowroot og er et surrogat for den ægte arrowroot.

Kassava anvendes som stivelsesmiddel i madlavning i lighed med sago. Begge fik fra slutningen af 1800-t. konkurrence fra stivelse udvundet af kartofler, som i dag er helt dominerende i Danmark.

Annonce

Ordet kommer af spansk cazabe, af taino (Caribien) casaví 'mel fra maniok'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else-Marie Boyhus: kassava i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104694