Pirog er en russisk ret hvor en gærdej rulles om et ofte hakket fyld af fx kød, fisk, skaldyr, ost, svampe eller æg. Dejen lukkes som en halvcirkel omkring fyldet og bages i ovnen til de er gyldne og sprøde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er russisk, vist omdannelse af pyro, navn på kornsorten spelt, i analogi med pir 'fest, gilde, kalas', fordi der var tale om festmad.

Dejen laves først til små, runde boller, før den rulles til flade cirkelrunde dejstykker med en kagerulle. Fyldet kommes på midten af dejen, som lukkes sammen om fyldet til en halvcirkel ved brug af en gaffel. Piroggerne hæver på en bageplade i 15 minutter, før de pensles med sammenpisket æg og bages i varmluftovnen ved 175 °C i 12-16 minutter.

Den store pirog kulebjaka har traditionelt fyld af laks og svampe og kræver længere bagetid.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig