Haricots verts.

.

Haricots verts er er en fintsmagende grønsag, der anvendes kogt som tilbehør og i salater. Stammer fra Sydamerika. Haricots verts kom til Europa (Spanien) i 1500-tallet, men blev først almindelig i det øvrige Europa fra omkring 1800.

Faktaboks

Etymologi
Navnet er fransk, af haricot 'bønne' og vert 'grøn'.
Også kendt som

Phaseolus, havebønne

Den lille grønne bønne hører hjemme i det finere køkken. Større varianter blev skåret i stykker og stuvet (snittebønner), almindelige i jævnere køkkener i begyndelsen af 1800-tallet. Til vinterbrug blev snittebønner saltet, mens de små, grønne bønner blev henkogt.

Haricots verts har sæson fra juli-oktober. Sæsonen forlænges ved import eller frysning. Gennem forædling er næsten alle bønner i dag ribbefri og snittebønnen næsten forsvundet fra køkkenerne.

Havebønner spises friske efter kogning, eller som tørrede bønner efter udblødning og kogning. Tørrede havebønner kan være hvide, lyse- eller mørkebrune, sorte og brogede.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig