Creme er en lind masse rørt af bl.a. æggeblommer og sukker, fx smørcreme eller creme anglaise, som især anvendes i kager.

Faktaboks

Etymologi

fransk crème fløde

Ordet bruges almindeligvis om tykke, fløde- eller grødlignende masser oftest bestående af sukker, æg, smør, mel og/eller fløde, som anvendes i kager eller desserter.

Creme bruges også i det salte køkken især om tyktflydende supper eller saucer ofte blendede og tilsat fløde. Søde cremer kan smagsættes med fx vanilje, chokolade, karamel, nougat eller frugtmos. Almindelige cremer er konditor- eller vaniljecreme med fløde eller mælk, smørcreme bestående af smør, sukker og evt. smagsat med fx vanilje, remonce med finthakkede mandler (marcipan) sukker og smør samt råcreme som er rå æggeblomme rørt med sukker og derefter tilsat flødeskum.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig