pølsevogn

En pølsevogn er en transportabel handelsbod, hvorfra der sælges et udvalg af varme pølser, især wienerpølser (bayerske pølser), med tilbehør som pølsebrød, sennep, ketchup og andet. Pølsevognen er forsynet med et kogeapparat og en stegeplade. Pølser leveres fra pølsefabrikker, knyttet til slagterierne, som også ofte ejer vognene, der drives af pølsemændene på aftalevilkår.

Handelen er reguleret af levnedsmiddellovgivningen (se levnedsmiddelkontrol) og af den enkelte kommune, som opkræver afgift for stadepladserne, der kan tildeles efter særlige regler. I Københavns Kommune er det fx en betingelse for at opnå stadeplads, at man har et fysisk eller psykisk handicap.

Pølsevognen regnes for at være et særlig karakteristisk stykke dansk gadeinventar. Den varme pølse var som fastfood veletableret længe inden fremkomsten af de amerikanskinspirerede burgerbarer, men mange pølsevogne har udvidet sortimentet til også at omfatte bøfsandwich.

De første pølsevogne kom på gaden i København i 1921 efter vedtagelse i borgerrepræsentationen i 1920. I 1970'erne var der over 700 pølsevogne i Danmark, men siden er antallet faldet markant. De store slagteriselskaber leverer i dag til de knap 3900 pølseudsalgssteder, der findes i Danmark, herunder de ca. 100 regulære pølsevogne, der er tilbage. Andelsslagteriet Steff-Houlberg forsyner mere end halvdelen af udsalgsstederne og afholder kurser for pølseforhandlere, ligesom det har tilpasset "pølsevognskonceptet", så det også er blevet en eksportartikel.

Selskabet Steff Rusland etablerede i 1994 de første tre pølsevogne i Moskva, et antal, der siden er steget til over 100. Danish Crown har ligeledes pølsevogne i Rusland, og også i andre lande har de store slagteriselskaber etableret pølsevogne under eget navn, eller de er underleverandører.

I de seneste år er der opstået et mindre antal alternative, specialiserede pølsevogne i København, der sælger fx økologiske pølser eller gourmethotdogs.