En alkove er i europæisk sammenhæng et rum eller aflukke uden vinduer, der er indrettet til soverum og med indgang fra et tilstødende værelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er fransk alcôve, fra spansk alcoba, fra arabisk al-qubba 'hvælvingen, teltet'.

Alkoven som soverum

Alkoven var almindelig i fyrstelige, adelige og borgerlige huse i 1600-tallet og især i 1700-tallet.

På landet var alkoven en indbygget seng med forhæng eller døre for, kendt langt tilbage i områderne omkring Nordsøen. I Vestjylland var alkoven gerne bygget ind i panelvæggen efter frisisk skik.

I sidste halvdel af 1800-tallet blev alkoven afløst af soveværelser. I stedet for et aflukket rum blev soveværelset indrettet med seng og andre møbler. Det kunne være en kommode eller skab med plads til tøj og andre ting. Soveværelset er udtryk ændret levevis og for mere velstand, der også førte til større boligareal.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig