Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vugge

Oprindelig forfatter HFD Seneste forfatter Redaktionen

vugge, spædbarnsseng i form af en lille kasse med gænger, i reglen på tværs, så den kan vippes let.

I andre dele af verden har man fx brugt at hænge sengen op, så den både kunne bevæges og beskytte barnet mod kulde og dyr, men typen har næppe været kendt i Danmark.

Vuggen er fra Det Byzantinske Rige blevet udbredt i Europa som et fornemt møbel. I Danmark har den været brugt fra ca. 1600. Den var ofte fint forarbejdet med fyldninger og udskæringer. I de højere klasser kunne den være udstyret med en himmel med et nedhængende klæde til beskyttelse af barnet.

Annonce

Vugger gik delvis af mode i midten af 1800-t., men i 1970'erne blev de igen populære som en del af en nostalgisk bølge.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Frøsig Dalgaard: vugge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181328