Tandooriovnen er oprindelig en lerovn med form som en krukke. Navnet kommer af hindi og urdu tandoor samt arabisk nür, som betyder lys eller ild. Den anvendes i Punjabdistriktet, der ligger i både Indien og Pakistan. Denne ovntype har været kendt i mere end 5000 år.

Faktaboks

Etymologi

Ordet tandoor er fra urdu og hindi tandur 'ovn'.

Tandooriovnen er ofte begravet i jorden eller indstøbt i et fundament af brændt ler og opvarmes med trækul eller brænde. Ovnen kan nå op på en temperatur af 480 grader. Den benyttes fra et hul i toppen, hvor dej klines på de indvendige vægge til at bage de flade naan-brød. Andre retter som kylling tilberedes på lodrette spid midt i ovnen. Navnet betegner også en krydderiblanding og er almindelig kendt i det indiske køkken.

Tandoorikøkkenet er blevet meget populært også uden for Indien. Traditionelle tandooriovne benyttes oftest i restauranter, da de er opvarmet i længere tid. Moderne tandooriovne benyttes ofte til hjemmebrug. De er fremstillet af metal og opvarmes gerne med gas eller elektricitet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig