Stegepande, redskab til at stege med, med stor og flad som regel cirkulær bund, lav kant og et langt skaft. Stegepander udføres i forskellige materialer med henblik på hvilken varmekilde, der benyttes: jern; støbejern; rustfrit stål, aluminium eller med teflonbelægning. Panden har ofte en vaflet bundflade, der holder fedtstoffet fordelt under maden, samt en tyk termisk bund, der sikrer en god varmefordeling.