Salatslynge, køkkenredskab i form af en beholder med huller hvormed man kan fjerne vandet helt fra skyllede salatblade, idet beholderen svinges eller drejes hurtigt rundt så vandet slynges væk. Salatslyngen er uundværlig, når der skal diskes op med grøn mad og sprødt tilbehør. Smagen kommer bedst frem i salaten, når den er helt tør og fri for skyllevand. Ellers bliver det sådan noget vådt, snasket, karakterløst noget. Det gælder også for krydderurter.