Juliennejern, redskab til at skære smalle strimler af fx appelsin- eller citronskal. Vha. små, skarpe huller skærer juliennejernet skallen i strimler, når det trækkes over frugten. Strimlerne kan fx anvendes som pynt på desserter.