Frysning er en konserveringsmetode til at forlænge levnedsmidlers holdbarhed. Frysning benyttes også til fremstilling af is og frosne retter.
frysning
Frysning. Milbak Frysehus ved Sulsted i Nordjylland, opført 1955, er et af de få tilbageværende andelsfrysehuse, som stadig er i brug.
Allerslev fælles frysehus. Til venstre for frysehuset landsbyens vandværk.
Historisk baggrund
Siden middelalderen har man i Danmark til frysning og nedkøling brugt naturis, der blev opbevaret i iskældre eller ishuse. Isen kom fra have og søer eller fra sammenpresset sne, til tider fra Norge.
Den tidligste mekaniske frysemaskine, ismaskine, blev taget i brug i Danmark i 1879. Firmaet Tuxen & Hammerich byggede det første danske fryseanlæg i 1886. Elektriske køleskabe med frostboks til husholdnings- og forretningsbrug blev produceret i Danmark af bl.a. firmaet Sabroe i Aarhus allerede i 1918. Siden 1920'erne blev de også importeret fra USA.
Fællesfryserier
Det første fællesfryseri for private blev oprettet i Danmark i 1943; i 1958 var der ca. 3000 danske frysehuse. Størsteparten var andelsfrysehuse, hvor man købte eller lejede en boks eller hylde som andelshaver. Hjemmefryseren afløste siden frysehuset. I dag (2023) har omtrent trefjerdedele af alle husstande i Danmark egen kumme- eller skabsfryser.
Frysning betød skift i madkultur
Mulighederne for frysning af fødevarer betød et radikalt skift i madkulturen. Nedfrysning afløste henkogning, syltning og saltning, og det blev muligt hele året at servere frugt og grøntsager, der før var sæsonbetonede.
Frysning – længere holdbarhed
Lav temperatur hæmmer det mikrobielle fordærv i levnedsmidler og nedsætter i væsentlig grad hastigheden af kemiske reaktioner. Selv ved meget lav temperatur foregår dog uønskede kemiske processer i levnedsmidler, som giver anledning til harskning, til vitamintab og til udvikling af sejhed i fisk og kød; ud over fryselagringens længde og temperatur har nedkølings- og optøningsprocessen betydning.
En mulig ny teknologi til skånsom optøning af levnedsmidler udnytter, at vands frysepunkt falder med stigende tryk og er −18 °C ved 1500 atmosfære. Ved dette tryk kan frosne produkter optøs ensartet.
Frosne levnedsmidler kan ved passende kombination af produktsammensætning og temperatur opnå det, der kaldes glastilstand. Det kan ligeledes forbedre kvaliteten af frosne levnedsmidler efter optøning. Den tilstand kan opnås i fx frossen flødeis og bagværk. Det hænger sammen med, at glastilstandens høje viskositet altså seje eller tyktflydende konsistens forhindrer molekylernes bevægelighed altså, at ingredienserne skiller.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.