Fjerkræsaks, kraftig saks til partering af fjerkræ, med spidse og letbuede klinger, hvoraf den ene er savtakket og med slebet udstansning til at klippe led over med. Saksen fremstilles ofte i rustfrit stål med kunststofskæfte. Visse typer har ergonomisk håndtag og præcisionsslebne klinger.

Nyere fjerkræsakse er forsynet med en lås, der gør det let at adskille klingerne for grundig rengøring og er derudover forsynet med en sikkerhedslås for sikker opbevaring i køkkenskuffen. Læs også om fjerkræ og fjerkræ-gastronomi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig